Det er ikke en anmeldelse, men jeg synes der er en sjov forskel mellem bæredygtighed, som bliver brugt i ordets betydning, eller vugge-til-vugge, som er udstillingens referencepunkt fra koratorernes side, tilsyneladende, og til bygningsprojeker, der har påklistret en masse grønne planter i modellerne, og nogle solceller på taget. Selvfølgelig er disse gode forslag, ingen dårlige forslag, men de støtter ikke op om vugge-til-vugge tankegangen, eller "food is waste", som er et andet slogan, der går igen. For det kræver en konsekvens der er udover nogle enkelte interventioner i det vi allerede laver. "Vil arkitekten det samme som beboeren", er et godt spørgsmål stillet. Men vil finansieringen det samme som beboeren, eller arkitekten? Der er ingen tvivl om at når øko/bæredygtigheds-boomet rammer lige nu, er det ikke et tilfælde, både fordi at øko-krisen er manifesteret som en krise, i det offentlige sprog (lang tid undervejs), men også fordi finanssystemet har manifesteret sig selv som et system, der konstant har brug boostere til at overleve. Det være sig i retorikken fra Thatcher & co.: "There is no alternative". Er det tankegangen som ligger i den baggrund, der skal finde midlerne til et arkitektproject, er det lige meget hvor bæredygtigt og utopisk miljøneutralt, det er. Den tanke ledte mig videre til begrebet, at finanskrisen er lige så vel en social krise, der opleves fordi finanskrisen er bundet op på en globalieseret markeds- og kreditkrise, altså bliver social og verdensomspændende på samme tid. Jeg kan kun se de ting hænge sammen med øko-krisen, når man begynder at tænke i løsninger, og det er dér jeg ikke gider tænke på kriser mere; men jeg forstår ikke udstillingens fokus på arkitektfirmaer, selvfølgelig er det en arkitektudstilling, det er klart, men når nu det faste referencepunkt er en bæredygtig, vugge-til-vugge, løsning på jordens undergang, som samtidig blander sig i en masse globale, sociale forhold og uligheder. Jeg tror jeg synes der er brug for en social del, eller måske bare et fokus på personen eller gruppen, der tager folk i den situation de er i og med de midler de har. For øko-krisen rammer til enhver tid, eller indtilvidere, folk på måder som ingen i statssystemet havde regnet med, og hvis de havde virker systemet for langsomt til at sætte ind tide. Så man skal bruge løsninger, der lader sig gøre nu og her. Det er noget vi kan tage videre, tænker jeg. Referencen vugge-til-vugge er en bog: Cradle to Cradle, som jeg tilfældigvis har, det er sjovt at hele udstillingen låner citater og slogans og koncepter fra bogen, men man kan ikke købe den i butikken. Ved ikke hvorfor, det stenede mig bare.